
Her har du mulighed
for at skrive en hilsen, forslag til aktiviteter, aftaler om fællestransport,
mm.
Der vil også kunne startes diskussioner om alt vedrørende Dylan.
Useriøse indlæg vil blive slettet.
Handel med bootlegs, mm. mener vi heller ikke bør foregå i dette forum
(et eller andet sted er det jo på kant med loven).
 
 
PJ
 
 
January 25, 2012
 
 
12:33:51
Vinderen af MELODUNTE GRAND PRIX'et og Bob's Subterranean Homesick Blues
Respekt!
 
 
eyolf
 
 
<eyolf@oestrem.com>
 
 
January 24, 2012
 
 
21:03:24
Den 22. februar kl. 19 vises Masked and Anonymous i Stefanskirkens filmklub. Undertegnede indleder og lægger op til diskussion bagefter.
Jeg synes selv det er en ret interessant film, selv om anmelderne ikke var overdrevent begejstrede.
Det er gratis adgang, og vin og chips i pausen.
Så altså: sæt af en aften i februar til et kirkebesøg på Nørrebro. :)
 
 
Marc de Oliveira
 
 
<marc@dylan.dk>
 
 
January 22, 2012
 
 
11:46:46
Er der en butik i Danmark, der sælger Amnestipladen fra den 24?
- Marc
 
 
Jens Moesgård Nielsn
 
 
<jcmn@km.dk>
 
 
January 11, 2012
 
 
13:29:42
Hej Dylan fans.
Godt nytår til alle Dylanfans.
Herning Kirke arrangerer i de kommende måneder to Dylan arrangementer i en række af foredrag og koncerter, der hedder "Evangeliet ifølge Bjørn, Bob og Bono", og tager fat på Bob Dylan, Bjørn Eidsvåg og Bono fra U2.
De to Dylan arrangementer er:
Onsdag 8.februar kl. 19.30 i Kirkehuset ved Herning Kirke, Østre Kirkevej 1: Bob Dylan - en kristen modernist
Anders Thyrring Andersen om Bob Dylan som kristen modernist. Entré: 50 kr.
Bob Dylan er den måske mest indflydelsesrige rockpoet, der gennem 50 år har rusket og pirket til folk med sine tekster om menneskets veje og vrangsider. Senest i november 2011 var han i Herning og gav koncert i Boxen.
Kristendommen kommer på mangfoldige måder til udtryk i Bob Dylans univers og vel at mærke ikke kun i den periode omkring 1980, hvor han trådte frem som erklæret kristen. Det religiøse danner ikke bare grundlag for Dylans produktion lige fra debuten i 1962 til i dag, men danner indholdet i de fleste af hans sange.
Anders Thyrring Andersen er mag. art. i litteraturhistorie og post doc ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet
Onsdag 11. april kl. 19.30 i Herning Kirke:
Koncert med Evangeliet ifølge Bob. Entré: 50 kr.
EVANGELIET IFØLGE BOB er en samling af fem modne musikere, der spiller Dylans sange og har specialiseret sig i årene 1979-81. Trommer: Jens Bech Vestergaard. Bas: Hans Grarup. Guitar: Kasper Petterson. Orgel: Gorm Vestergaard. Vokal og guitar: Jens Lomborg
Entre: 50 kr.
Om Bob Dylans gospelperiode: Rock-legenden Bob Dylan voksede op som jøde, men blev som voksen senere døbt i Vineyard kirken, Californien. Han bekendte nu åbenlyst sin kristne tro. Fra 1979-81 turnerede han udelukkende med sine nyskrevne gospelsange, af mange kendt fra udgivelserne ”Slow train coming” og ”Saved”.
Mange fans var oprørte, de ville have den tvivlende samtidspoet tilbage. Mange jøder var rystede, men Dylan holdt fast: ”There’s only one road and it leads to Calvary”. Dylan var blevet Jesus-troende jøde.
Bob Dylan kan være meget ligefrem. Sangene bærer præg af mødet med Guds kærlighed, og hans poetiske tekster rummer ofte elementer af Jesu egen fortælleteknik, hvor man udfordres til at tænke selv.
Lyt – og rock – med, når EVANGELIET IFØLGE BOB guider tilhørerne gennem denne historie.
Med venlig hilsen Jens Moesgård Nielsen
LÆS MERE OM HELE RÆKKEN AF FOREDRAG OG KONCERTER PÅ www.herningkirke.dk
 
 
Kasper Gabs Hansen
 
 
<kasper.gabs.hansen@gmail.com>
 
 
January 07, 2012
 
 
12:02:29
Hej Kaj,
Tak for den danske fortolkning af Johanna-visioner (eller Johanna's visioner). Ligger du også inde med Anne-Marie Mai's oversættelse af Mr. Tambourine Man? Mener at kunne huske at hun læste op et vers på dansk til Dylan-træffet af Mr. Tambourine Man.
Husker du det?
Kasper
 
 
bente jessen
 
 
<bente@kirkelte.dk>
 
 
January 01, 2012
 
 
11:14:13
kære alle,
også nytårshilsen fra mig med ønsket om et fint og festligt nytår.
jeg har tændt lys og lytter til bob dylan folksinger's choice,
live radio performance fra 11.3.62; da var jeg knap 10 år og ikke opmærksom.
nu er det en fantastisk start på det nye år hvor jeg også ser frem til dejlige bob oplevelser.
en særlig tak til bent for dit fine og rosende indlæg, jeg tilslutter mig helt alt du skriver.
rigtig godt nytår og på gensyn
bedste hilsner
bente
 
 
Jørgen Hansen
 
 
January 01, 2012
 
 
07:53:39
Sidder her småskæv efter en stille, vellykket nytårsaften og hører Dylan i Berlin 2002, Boots Of Spanish Leather. Tænker på, at mange - selv såkaldte Dylanologer - ikke ved, at de spanske støvler er et torturinstrument fra inkvisitionens tid. Sangen handler om ulykkelig kærlighed og selvpineri. Det er ikke et par nye støvler fra en smart modebutik i Barcelona, han ønsker sig...
Godt nytår.
 
 
Bent Hallengreen
 
 
<Bogt@mail.dk>
 
 
December 29, 2011
 
 
16:41:11
Kære alle.
Hermed en Nytårshilsen til alle Bob-Freaks , der læser siden ,og ønsket om et rigtigt godt Nytår.
Og specielt til Bente, Karoline, Jørgen og Kaj, tak for endnu et godt DylanTræf i 2011.
Kaj efterlyste på aftenen lidt forslag til forandring, men gør ikke dette. Det er den hyggeligste aften, som i alle leverer så flot, trods svære betingelser som frivillighed og uden honorarer. Nyder aftenen hver år.
Stor tak til aftenens deltagere - foredrag/musik,quiz m.m.
Bob i 2011 i den fynske landsby 27.06.2011 uha - på en dejlig varm sommeraften i gode udendørs omgivelser - var en stor oplevelse for mig - måske den en af de bedste.
His BobNess var trods alder smilende og glad og dansede med sit vanlige "knævred" .Sad/stod meget tæt på - en stor oplevelse for mig denne aften - uha .
Glæder mig nu til Ammesty International i 2012 - Chimes of Freedom - en stor hyldest til Bob ,og udgivelsen syntes jeg er i BOB`s absolut rette regi.
Rigtig godt Nytår til jer alle , og vi håber - t`føli alle på et godt BOB-år i 2012.
Don`t Think Twice, It`s All Right
Hilsen
Bent - fra Korsør
 
 
Kasper Gabs Hansen
 
 
<kasper.gabs.hansen@gmail.com>
 
 
December 28, 2011
 
 
17:32:14
Fedt med oversættelsen - godt arbejde af Anne-Marie Mai og Co. Jeg vil dykke ned i den....
 
 
Søren
 
 
December 09, 2011
 
 
07:29:35
Tip:
Skynd jer ind og se videoen fra Rom 2011 på Expecting Rain i dag. Det er klasse!
 
 
Hans Jørgen Kuus
 
 
<hjkuus@bbsyd.dk>
 
 
December 06, 2011
 
 
19:53:44
Hej Niels
Tak for det :-) Kan se at den kommer d. 24/1 2012
 
 
Niels Blichfeld
 
 
December 06, 2011
 
 
07:33:25
Hej Hans Jørgen
Boksen kan forudbestilles hos Amazon i England http://www.amazon.co.uk/Chimes-Freedom-Songs-Bob-Dylan/dp/B006H3MIV8/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1323152783&sr=8-1. Bl.a. - for den kan sikkert fås mange andre steder også
 
 
Hans Jørgen Kuus
 
 
<hjkuus@bbsyd.dk>
 
 
December 05, 2011
 
 
19:27:06
Hvor for man fat denne 4CD: Chimes of Freedom: Songs of Bob Dylan Honoring 50 Years of AMNESTY International
 
 
Kaj Borum
 
 
<kaj@kkbo.dk>
 
 
December 03, 2011
 
 
21:51:21
Her er oversættelsen af Visions Of Johanna som Anne-Marie Mai præsenterede til Dylan Træffet d. 11/11.
Mange tak til oversætterne for at give lov til at bringe den her. Oversættelsen må kun benyttes til private formål.
Johanna-visioner
Ligner det ikke bare natten
at spille dig et puds når du prøver at være stille?
Vi sidder her strandet,
selvom vi gør vores bedste for at nægte det,
og Louise holder en håndfuld regn frem
og frister dig til at trodse den.
Lys flimrer fra det modsatte loftsrum,
i dette værelse hoster bare varmerørene.
Country musikstationen spiller lavt,
men der er intet, virkelig intet at slukke for,
kun Louise og hendes elsker så sammenflettet
og disse Johanna-visioner der erobrer mit sind.
På den tomme grund, hvor damerne leger
blindebuk med nøglekæden
og de letlevende piger
hvisker om eskapader ude på D-toget,
kan vi høre nattevagten klikke med lommelygten
og spørge sig selv, om det er ham eller dem, der faktisk er sindssyge.
Louise, hun er alright, hun er bare tæt på.
Hun er skrøbelig og ligner spejlet.
Men hun gør det alt for koncist og alt for klart,
at Johanna ikke er her.
Electricitetens genfærd hyler i hendes ansigtsknogler,
hvor disse Johanna visioner
har overtaget min plads.
Den lille fortabte dreng
tager sig selv så alvorligt.
Han praler af sin elendighed,
han kan lide at leve farligt,
og når han bringer hendes navn på bane,
taler han om et farvelkys til mig.
Han er virkelig fuld af galde
over at være så uduelig og sådan noget,
mumlende smalltalk mod væggen,
mens jeg er i entréen.
Hvad skal jeg sige?
O, det er hårdt at komme videre,
og disse Johanna-visioner,
de holdt mig vågen til efter daggry.
Inde i museerne
bliver uendelighed stillet for retten.
Genlyd af stemmer, der siger, dette er hvordan
frelse må være efter et stykke tid.
Men Mona Lisa må have haft the highway blues.
Det kan man se på hendes smil.
Se den primitive bænkevarmer stivne,
når alle kvinderne med gummiansigter nyser.
Hør hende med overskæg sige, ‘Guud
jeg kan ikke finde mine knæ’.
O, juveler og kikkert hænger fra muldyrets hoved.
Men disse Johanna-visioner
de gør, at alt synes så grusomt.
Nu taler sælgeren til grevinden,
som lader som om, hun godt kan lide ham
og siger: ‘Nævn mig nogen, der ikke er parasit,
og jeg vil gå ud og bede en bøn for ham’.
Men som Louise altid siger,
‘Der er ikke så meget at se, vel, mand?’
imens hun selv gør sig klar til ham.
Og Madonna har stadig ikke vist sig.
Vi ser det tomme bur, der nu ruster,
hvor hendes slængkåbe har flagret engang.
Spillemanden træder nu ud på vejen,
han skriver, at hvad der skyldtes er blevet returneret
på bagpartiet af fiskevognen, som læsses,
mens min samvittighed eksploderer.
Mundharmonikaerne spiller universaltonarterne og regnen.
Og disse Johanna-visioner
er nu alt, hvad der er tilbage.
Oversat af John Irons i samarbejde med Klaus Høeck og
Anne-Marie Mai 2011.
 
 
Kaj Borum
 
 
<kaj@kkbo.dk>
 
 
November 24, 2011
 
 
23:27:15
Opfølgning på Dylan Træf 2011.
Mange tak til alle der mødte op til årets Dylan træf.
Vi takker især alle de optrædende, der bidrog til at vi fik en meget vellykket aften med spændende indslag.
Karin Fester lagde ud med forfriskende fortolkninger af Dylans sange (plus en enkelt Buffy Sante-Marie sang).
Derefter fortalte Anne-Marie Mai om hendes begrundelse for at indstille Dylan til Nobelprisen i litteratur.
Det var meget spændende at høre om hendes fortolkninger af Dylans tekster
og ikke mindst høre oversættelsen af ”Visions of Johanna” som hun har lavet sammen med John Irons og Klaus Høeck.
Alexandra Løvdal fulgte op med flere spændende Dylan fortolkninger - ikke mindst Not dark Yet!
Lars Verdich kom med på et afbud og sluttede med endnu et par spændende Dylan fortolkninger.
Der var også en Dylan-quiz med Thomas Schultz på førstepladsen, Lars Bjöklund på andenpladsen og Mette, Ejler og Mads på en delt tredjeplads - tillykke med det.
Vi takker PH Caféen for at stille lokaler til rådighed for træffet.
Vi siger også tusind tak til Lars Verdich for at sørge for at lydanlægget fungerede perfekt.
Vi takker også dem der støtter træffet mod at få et af de to Dylan Træf badges og dem der deltog i loteriet. Det betyder at vi har lidt at gøre godt med til bl.a. gaver og transport.
Vi forventer at der kommer et Dylan Træf næste år og modtager gerne forslag om foredragsholder og musikere.
Bedste hilsner
Bente, Pauline, Jørgen & Kaj
 
 
CS Nielsen
 
 
<stigcountry@yahoo.com>
 
 
November 15, 2011
 
 
22:08:33
I uge 16 (15. til 21. april 2012) tilbyder Engelsholm Højskole (www.engelsholm.dk) følgende kursus (der uddybes senere):
Bob Dylan: kunstneren, myten, mennesket
Den amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylan blev født i 1941 i Minnesota og har over det sidste halve århundrede været en af verdens mest betydningsfulde kunstneriske stemmer. Han har revolutioneret selve sangskrivningens format, således at praktisk talt alle efterfølgende sangskrivere er påvirket af ham. Samtidig har han revitaliseret mange af de gamle amerikanske grundgenrer som folk, blues, country, gospel og Tin Pan Alley.
På dette kursus vil vi beskæftige os med nogle af de mange og komplekse facetter i Dylans kunst: hans musikalske, litterære og kulturelle inspirationskilder, hans påvirkning af samtiden og i særdeleshed hans egen sangskrivning, som er det vigtigste vindue til forståelsen af kunstneren, myten og mennesket Bob Dylan.
1. Inspirationskilder: Bob Dylan har som få formået at indkorporere og gå i dialog med sine inspirationskilder i sin egen kunst. Vi vil kigge nærmere på den tid og det sted Dylan udspringer fra og se på nogle af de væsentlige kunstnere som har påvirket ham. Musikalsk: bl.a. rockabilly-, folk-, blues-, jazz-, gospel-, pop- og country-traditionerne. Litterært: bl.a. de amerikanske og engelske romantikere og modernister, forskellige dramatikere, de franske symbolister, beat-digterne. Cinematisk: klassiske amerikanske genrefilm som westerns og films noir, 1950ernes ’method acting’-bølge med Marlon Brando og James Dean samt visse franske og italienske film. Billedkunstnerisk: bl.a. ekspressionismen og surrealismen. Herudover relevante nedslag i teologiens og filosofiens verden.
2. Karriere og diskografi: Gennemgang af Bob Dylans karriere fra den første spæde start i 1960 til de seneste koncerter i ’The Never-Ending Tour’. Ligeledes en gennemgang af hans lange række af pladeudgivelser fra debuten i 1962 til hans seneste i 2009.
3. Sangskriveren: Dette punkt er naturligvis kursets mest betydelige område. Vi vil nærlytte og –læse nogle af Dylans væsentligste sange, prøve at stadfæste hvad han siger og hvilke sproglige og musikalske greb han benytter til at sige det. Hvad er det som gør Dylans sange vedkommende, og hvad fortæller de os om individ, kærlighed, eksistens, længsel, religion, mytologi, historie, politik, Amerika, verden osv.? Vi vil betragte Dylan igennem nogle af de forskellige kunstneriske selvportrætter som kommer til udtryk i hans sange: oprøreren, enspænderen, anarkisten, romantikeren, etikeren, kynikeren, humoristen, modernisten, familiemennesket, jøden, den kristne, mystikeren, traditionalisten, postmodernisten osv.
4. Billedkunstner, forfatter, filmskaber og radio-DJ: Vi vil kigge nærmere på nogle af de andre områder Dylan har gjort sig bemærket indenfor: som tegner og maler, som filminstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller, som forfatter til en beat-roman og en selvbiografi samt ikke mindst som discjockey og radiopersonlighed på sattelitradio.
5. Indflydelse: Vi vil debattere hvilken betydning Bob Dylan har haft for eftertidens sangskrivere og musikere. Hvor meget af denne betydning relaterer til ham som kunstner og hvor meget relaterer til ham som kulturelt ikon?
6. Filmfremvisning: Vi vil se nogle af de bedste Dylan-relaterede film: dokumentarfilm som beskæftiger sig med ham og hans musik, spillefilm han selv medvirker i eller bidrager til samt musikvideoer.
7. Koncerter: Vi vil kunne tilbyde koncerter med interessante kunstnere der på forkellig vis står i musikalsk gæld til Bob Dylan.
 
 
Jan Kornholt
 
 
<kornholt@mail.dk>
 
 
November 15, 2011
 
 
15:06:22
Kære Dylan freaks
På søndag den 20 november kl. 11.00-12.30 er der i 'kirketiden' en helt speciel Dylan event i Købnerkirken, Shetlandsgade 6, 2300 København.
De fem musikere som kalder sig 'Evangeliet Ifølge Bob' vil spille et stort udsnit af de Dylan gospel-rock-sange. Læs mere på www.koebnerkirken.dk
Alle er velkomne og så'det gratis.
NB: Der er noget at fejre: Tidspunktet er præcis (på klokkeslet!) 50 år siden Bob Dylan første gang havde studietid hos Colombia Records. Den 20. november 1961 kl. 7-10 påbegyndte Dylan indspilningen af sit første album.
Venlig hilsen Jan Kornholt
 
 
Allan Johannesen
 
 
<allan@acoe.dk>
 
 
November 12, 2011
 
 
00:11:06
Endnu et Dylan træf er overstået og som alle foregående træf meget
interessant, hvad vi dog ikke får stoppet ind i vores hoveder
om Bob og igen god musikalsk underholdning hvor især Alexandra
bør fremhæves.
Stor tak til Kaj og de andre som var involveret i dette års
træf og jeg og vennerne fra Korsør møder op igen til næste
år.
 
 
Kaj Borum
 
 
<kaj@kkbo.dk>
 
 
November 10, 2011
 
 
08:47:49